Skip to content

Teoriprøven – pris, varighed og sådan foregår den

Her får du svar på, hvad prøven koster, hvor lang tid den tager, hvad du skal have med, og hvor mange fejl du må have.

Læs anmeldelserne

Bliv klar til teoriprøven hos 5 Gear

Som elev hos os går du til en digital teoriprøve i Aarhus. Du har allerede mødt en lignende prøveform i teoriundervisningen og dit teorilogin, så du ved, hvordan spørgsmålene er bygget op.
  • 25 spørgsmål
  • 25 minutter
  • Højst 5 fejl
  • Resultat får du med det samme
Du styrer selv tempoet Teoriprøven består af 25 billeder, hvor der kan være op til 4 svarmuligheder ved hvert billede. Du må højst have fejl i 5 billeder for at bestå. Har du én eller flere fejl ved samme billede, tælles det stadig kun som ét forkert billede. Du kan gå frem og tilbage, gemme spørgsmål og følge med i, hvor lang tid du har tilbage.

Hvad koster en teoriprøve?

Prøvegebyr – 1.600 kr.

Betales til Færdselsstyrelsen og dækker det samlede prøveforløb til kategori B.

Hvis du dumper – nyt prøvegebyr

Du skal betale prøvegebyret igen, før der kan bookes en ny teoriprøve.

Hvor lang tid tager en teoriprøve?

En teoriprøve til almindelig bil varer 25 minutter og indeholder 25 billeder. Før prøven begynder, bliver du introduceret til systemet og får mulighed for at prøve et par øvelsesspørgsmål.



Tag prøven i dit tempo
Du kan gå frem og tilbage mellem spørgsmålene og markere et spørgsmål, som du gerne vil vende tilbage til, inden du afleverer. Resultatet kommer frem på skærmen, når prøven er afsluttet.

Hvad skal man have med til teoriprøven?

Det er vigtigt, at du har både dokumenterne og dit MitID klar. Mangler du noget, kan det betyde, at prøven ikke kan gennemføres.

Du skal huske:

  • gyldig legitimation – studiekort gælder ikke
  • din godkendte kørekortansøgning, P23
  • din udfyldte modulplan eller lektionsplan
  • MitID og adgang til internet
  • et tidligere fysisk kørekort, hvis du allerede har et.
Vi hjælper dig med at tjekke det Inden prøven gennemgår vi, hvad du skal have med. På den måde skal du ikke stå på prøvestedet og være i tvivl om, hvorvidt papirerne er i orden.

Hvor mange fejl må man have til teoriprøven?

Du må have højst fem fejl i alt for at bestå teoriprøven til kategori B. Du behøver altså ikke svare fejlfrit, men du skal have godt styr på både reglerne og de trafiksituationer, du bliver præsenteret for. Hvis du har flere fejl under ét billede, tæller det kun som én fejl.


Brug emneprøverne til at finde det, der driller

I teoriloginet kan du øve bestemte emner, før du går videre til de fulde teoriprøver. Det gør det lettere at opdage, om der eksempelvis er et bestemt område, du bliver ved med at svare forkert på.

Sådan forbereder du dig bedst til teoriprøven

  • Læs teoribogen

    Begynd med den digitale teoribog, så du forstår reglerne og baggrunden for de rigtige svar.

  • Tag emneprøverne

    Øv ét område ad gangen. Det hjælper dig med at finde de dele af teorien, du skal bruge lidt mere tid på.

  • Tag fulde teoriprøver

    Når emnerne begynder at sidde, kan du øve hele prøver. Prøveformen minder om den digitale teoriprøve, du senere møder i Aarhus.

Følg din fremgang i teoriloginet

Når du logger ind, kan du følge din udvikling gennem tre farver:

🔴 Rødt lys: Du er ikke klar endnu.
🟡 Gult lys: Du er næsten klar.
🟢 Grønt lys: Du er klar til prøven!

Lyset giver dig et hurtigt overblik, men brug også dine resultater til at se, hvilke emner du fortsat skal arbejde med.

Hvad sker der, hvis du dumper teoriprøven?

En dumpet teoriprøve betyder ikke, at du skal begynde hele kørekortforløbet forfra, før du kan blive klar til køreprøven. Du skal gå til en ny teoriprøve, men du skal først betale et nyt prøvegebyr.
  • Du får dit resultat med det samme
  • Du kan se, hvilke områder der gav problemer
  • Vi står for at booke en ny tid
Brug resultatet i din forberedelse Gå tilbage til teoribogen og emneprøverne, og brug tiden på de områder, hvor du havde fejl. Hvor hurtigt du kan komme til en ny prøve, afhænger af de ledige tider i Aarhus.

Teoriundervisning hos 5 Gear

Hos 5 Gear tager du et lynkursus i teori. Undervisningen foregår to gange om ugen, så du kan blive færdig med teori på 4 uger. Teori og praktisk kørsel er bygget op i moduler, så det, du lærer i teorilokalet, hænger sammen med dine køretimer. Du vil følge den moderniserede køreuddannelse med en modulplan, der viser din fremgang gennem forløbet.


Øv dig mellem teoritimerne
Du får adgang til teoriloginet fra begyndelsen, så du kan læse teoribogen, tage emneprøver og øve fulde teoriprøver mellem undervisningsgangene.

Klar til at komme i gang med teorien?

Vi hjælper dig gennem undervisningen og sørger for, at du kender prøveformen, inden du skal til teoriprøve i Aarhus.


Se mere om vores teoriundervisning, eller find den næste holdstart.

Michael Lund

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive.

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får.

Hvad koster en teoriprøve?

Færdselsstyrelsens prøvegebyr til kategori B er 1.600 kr. Beløbet dækker det samlede prøveforløb med teori- og praktisk prøve. Dumper du teoriprøven, skal du betale et nyt prøvegebyr, før der kan bookes en ny tid.

Hvor lang tid tager en teoriprøve?

En teoriprøve til kategori B varer 25 minutter. Inden prøven begynder, bliver du introduceret til systemet og får mulighed for at prøve et par øvelsesspørgsmål.

Hvad skal man have med til teoriprøven?
Du skal medbringe gyldig legitimation, din godkendte kørekortansøgning, din modulplan eller lektionsplan samt MitID. Har du allerede et fysisk kørekort, skal det også med.
Hvor mange fejl må man have til teoriprøven?
Du må højst have fejl i 5 af de 25 billeder for at bestå teoriprøven. Der kan være op til 4 svarmuligheder til hvert billede, men har du flere fejl ved det samme billede, tæller det stadig kun som ét forkert billede.
Er teoriprøven digital?
5 Gears elever går til en digital teoriprøve i Aarhus. Her kan du selv gå frem og tilbage mellem spørgsmålene, markere spørgsmål og følge med i den resterende tid.
Hvornår får man resultatet?
Du får besked på skærmen med det samme, når den digitale teoriprøve er afsluttet. Resultatet og bedømmelsesskemaet bliver også sendt til din Digital Post.
Hvad sker der, hvis man dumper teoriprøven?
Du skal betale et nyt prøvegebyr og øve videre frem mod en ny prøve. Michael står for at booke den nye tid, og du skal ikke betale administrationsgebyret på 250 kr. igen.
Hvor hurtigt kan man komme til en ny teoriprøve?
Det afhænger af de ledige prøvetider i Aarhus. Når det nye prøvegebyr er betalt, står Michael for at finde og booke en ny tid.

Klar til at komme i gang med teorien?

Vi hjælper dig gennem undervisningen og sørger for, at du kender prøveformen, inden du skal til teoriprøve i Aarhus.

Se holdstart

Tilmeld dig et hold i dag
og få dit kørekort på få uger

Tilmeld hold

Læs anmeldelserne