Skip to content

På manøvrebanen og glatbanen lærer du bilen at kende i trygge rammer

Manøvrebanen giver dig de første erfaringer bag rattet, mens glatbanen forbereder dig på mere krævende situationer.

Læs anmeldelserne

Manøvrebane og glatbane er en del af dit kørekortforløb

Når du tager kørekort, skal du have 3 lektioner på manøvrebane og 4 lektioner på køreteknisk anlæg. Begge dele er lovpligtige og indgår i lovpakken hos 5 Gear. Det hele foregår på et lukket anlæg og under vejledning.

Hos os lærer du at

  • Manøvrebane og glatbane er inkluderet
  • Bilerne på anlægget er med i lovpakken
  • Vi står for booking og transport fra Aarhus
  • Vi har samarbejdet med anlægget i 17 år
Lær bilen at kende – én øvelse ad gangen Formålet er, at du får erfaring med både de grundlæggende manøvrer og bilens reaktioner i situationer, som vi helst ikke skal ud og øve midt i den aarhusianske trafik.

Hvad er en manøvrebane?

Manøvrebanen kaldes også for kravlegården. Det er her, du får dit første praktiske møde med bilen og tager de første meter bag rattet.

Du behøver ikke kunne noget på forhånd

Tempoet er lavt, og du kører på en lukket bane uden cyklister, busser og andre trafikanter omkring dig. Du sidder alene i bilen, mens instruktøren følger øvelserne og guider dig gennem radioen.

Hvad skal du igennem på manøvrebanen?

Undervisningen på manøvrebanen består af 3 lektioner á 45 minutter.

Du skal blandt andet øve dig i at:

  • Indstille sæde, spejle og bilens udstyr
  • Sætte bilen i gang og standse igen
  • Køre frem og tilbage og standse præcist
  • Køre slalom forlæns og baglæns
  • Parkere ved en vejkant
  • Lave en U-vending og en trepunktsvending
Øvelserne bliver bygget op fra det enkle til det mere krævende. Ingen forventer, at du kan bakke gennem en slalombane, få minutter efter du har sat dig ind i bilen.

Hvad er en glatbane?

Glatbanen ligger senere i kørekortforløbet, når du allerede har lært de grundlæggende manøvrer og fået erfaring på vejene. Her skal du opleve, hvordan bilen reagerer, når vejgrebet bliver dårligere, og du pludselig skal bremse eller styre uden om en forhindring.

Undervisningen foregår med både almindeligt og glat underlag

Her mærker du blandt andet forskellen på at bremse på tør og glat vej og lærer, hvordan du kan reagere, hvis bilen mister grebet.

Hvad skal du igennem på glatbanen?

På det køretekniske anlæg skal du have mindst 4 lektioner á 45 minutter.

Du skal blandt andet arbejde med:

  • bremsning og forskellen på bremselængder ved forskellige hastigheder
  • igangsætning på glat vej uden hjulspin
  • en dobbelt undvigemanøvre uden bremsning
  • kombineret bremsning og undvigelse
  • at genvinde kontrollen, når bilen mister vejgrebet
  • at få bilen sikkert tilbage på vejen, hvis hjulene kommer ud over en høj vejkant.
Her får du lov til at opleve bilens reaktioner i situationer, som ville være både svære og uforsvarlige at øve på en almindelig vej.

Hvor foregår manøvrebane og glatbane?

Både manøvrebanen og glatbanen foregår på Køreteknisk Anlæg i Viborg. Vi booker dagene og sørger for fælles bus fra Aarhus, så du ikke selv skal stå for transporten.

Undervisningen varetages af instruktørerne på anlægget, som vi har samarbejdet med gennem alle vores 17 år som køreskole. Du får besked om mødested og tidspunkt senest dagen inden. 

Manøvrebane

Her får du øvelse med koblingen, at indstille spejle, bakke og parkere mm.
  • Ligger efter modul 2.
  • 3 lektioner á 45 minutter.
  • Cirka 5 timer og 15 minutter inklusive transport.
  • Mulighed for manuelt gear eller automatgear.

Glatbane

Her prøver du kræfter med glatte veje, hårde opbremsninger mm.
  • Ligger efter modul 5.
  • 4 lektioner á 45 minutter.
  • Cirka 6 timer inklusive transport.
  • Gennemføres med automatgear.

Hvad skal jeg have med?

Du skal ikke have meget med.

Du skal kun huske:

  • din ansøgning om kørekort
  • din modulplan.
Vi har styr på resten Vi sørger for booking, transport og bilerne på anlægget. Kom i god tid til det aftalte mødested, da bussen ikke har mulighed for at vente.

Klar til at begynde på kørekortet?

Manøvrebanen og glatbanen giver dig mulighed for at lære bilen bedre at kende og prøve nye situationer på et lukket anlæg. Vi sørger for booking og transport og giver dig besked om alt det praktiske inden dagen.

Se vores priser og lovpakker, eller find den næste holdstart.

Tilmeld dig allerede i dag
Michael Lund

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive.

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest får.

Kan man dumpe manøvrebanen eller glatbanen?

Du skal ikke til en særskilt prøve på hverken manøvrebanen eller glatbanen. Øvelserne skal dog gennemføres tilfredsstillende, før du kan fortsætte i kørekortforløbet. Det betyder ikke, at alt skal sidde perfekt i første forsøg. Banerne er netop et sted, hvor du kan prøve dig frem, mærke bilens reaktioner og få en øvelse forklaret igen, hvis den driller.

Er manøvrebane og glatbane inkluderet i prisen?

Ja. Manøvrebane, glatbane, bilerne på anlægget og transporten med bus fra Aarhus til Viborg indgår i lovpakken hos 5 Gear. Vi står også for bookingen, så der kommer ingen ekstra udgifter til de planlagte banedage.

Kan jeg køre på banerne med automatgear?
På manøvrebanen kan du selv vælge, om du vil køre med manuelt gear eller automatgear. På glatbanen kører alle elever i biler med automatgear.
Skal jeg have noget med på manøvrebanen eller glatbanen?
Du skal huske din ansøgning om kørekort og din modulplan. Vi sender dig information om mødetid og mødested inden dagen.
Hvor mange lektioner er der på manøvrebanen?
Nye elever skal have mindst 3 lektioner á 45 minutter på manøvrebanen og 4 lektioner á 45 minutter på det køretekniske anlæg. Det giver i alt 7 lovpligtige lektioner.
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg?
Giv os besked så hurtigt som muligt, hvis du ikke kan deltage. Afbud skal meldes senest fire dage før den bookede tid. Melder du senere afbud, koster en ny tid 2.500 kr. Husk at komme i god tid, for bussen venter ikke.
Er det farligt at køre på glatbane?
Du kommer til at prøve situationer, som kan føles uvante, men undervisningen foregår på et lukket anlæg og under kontrollerede forhold. Øvelserne bliver gennemgået på forhånd, og instruktøren guider dig undervejs, så du kan opleve bilens reaktioner uden almindelig trafik omkring dig.

Det gør ikke noget, hvis bilen skrider, og du ikke reagerer helt rigtigt første gang. Formålet med glatbanen er netop, at du kan mærke, hvad der sker, og øve dig under sikre og kontrollerede forhold.