Handelsbetingelser
Handelsbetingelser for Køreskolen 5 Gear
1.1 Virksomhedsoplysninger
Køreskolen 5 Gear
Tordenskjold 34, 8200 Aarhus N
CVR-nr.: 27188532
Telefon: 28 87 37 18
E-mail: info@5gear.dk
Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler om undervisningsforløb,
holdpladser, kørelektioner og øvrige ydelser leveret af Køreskolen 5 Gear.
Ved tilmelding bekræfter eleven, og for elever under 18 år også elevens
forælder eller værge, at have læst og accepteret disse handelsbetingelser.
1.2 Aftaleindgåelse og tilmelding
En aftale er først bindende, når eleven har afgivet sin tilmelding.
Køreskolen 5 Gear skriftligt har bekræftet tilmeldingen
Tilmeldingen gælder et konkret hold og et konkret undervisningsforløb.
Holdpladsen er personlig og kan ikke overdrages uden forudgående skriftlig
accept fra Køreskolen 5 Gear.
Eleven er selv ansvarlig for at sikre, at vedkommende kan deltage i
undervisningen på de planlagte tidspunkter.
1.3 Fortrydelsesret ved fjernsalg
Hvis tilmeldingen sker online, pr. e-mail eller telefon, og eleven handler som
forbruger, gælder reglerne om 14 dages fortrydelsesret.
Fortrydelsesfristen regnes som udgangspunkt fra den dag, aftalen er indgået.
Fortrydelse skal meddeles skriftligt til info@5gear.dk inden fristens udløb.
Hvis eleven ønsker, at undervisningsforløbet eller dele heraf påbegyndes inden
udløbet af de 14 dage, skal eleven udtrykkeligt anmode herom. I så fald
accepterer eleven samtidig, at der ved en eventuel fortrydelse skal betales for
de ydelser, der allerede er leveret frem til tidspunktet for fortrydelsen, samt for
eksterne og ikke-refunderbare bookinger, som Køreskolen 5 Gear med elevens
accept har foretaget på elevens vegne.
Hvis undervisningen ikke er påbegyndt, og Køreskolen 5 Gear ikke har foretaget
ikke-refunderbare dispositioner på elevens vegne, tilbagebetales modtagne
beløb ved rettidig fortrydelse.
1.4 Depositum og reservation af holdplads
Ved tilmelding betales et depositum på 1.500 kr.
Depositummet dækker reservation af holdplads, oprettelse af elevforløb og
administration. Efter udløbet af en eventuel lovpligtig fortrydelsesfrist
tilbagebetales depositummet ikke, hvis eleven vælger ikke at påbegynde
forløbet eller udtræder af aftalen, medmindre andet følger af ufravigelig
lovgivning.
Hvis eleven ikke betaler depositum eller anden forfalden betaling rettidigt, er
Køreskolen 5 Gear berettiget til at annullere reservationen eller sætte
undervisningen i bero.
1.5 Pris og betalingsforpligtelse
Prisen for undervisningsforløbet fremgår af den til enhver tid gældende prisliste,
tilbuddet eller den fremsendte faktura.
Eleven betaler for det samlede aftalte undervisningsforløb. Hvis betalingen er
opdelt i rater, er dette alene en betalingsordning. Ratebetaling ændrer ikke på,
hvilke ydelser der er aftalt mellem parterne.
Ved elevens udtræden af forløbet, afmelding efter fortrydelsesfristens udløb eller
manglende deltagelse er eleven fortsat forpligtet til at betale for:
allerede leverede ydelser.
Bookede og ikke-refunderbare eksterne ydelser.
Reserverede ydelser, som eleven ikke rettidigt har afmeldt efter disse
handelsbetingelser.
Køreskolen 5 Gears dokumenterede tab som følge af elevens afmelding eller
ophør.
Køreskolen 5 Gear er dog ikke berettiget til betaling for omkostninger eller tab,
som med rimelighed er sparet eller undgået, for eksempel hvis pladsen helt eller
delvist kan besættes af en anden elev.
1.6 Holdforløb og progression
Eleven tilmeldes et bestemt holdforløb. Undervisningen gennemføres som
udgangspunkt sammen med det valgte hold og i den rækkefølge, som
Køreskolen 5 Gear fastlægger inden for lovgivningens rammer.
Hvis eleven udebliver, forsinker sit forløb væsentligt eller ikke opfylder de
nødvendige forudsætninger for at følge holdets progression, kan eleven miste
muligheden for at fortsætte på det oprindelige hold. I sådanne tilfælde vil
Køreskolen 5 Gear, hvis det er praktisk muligt, tilbyde fortsættelse på et senere
hold eller som særskilt supplerende undervisning mod betaling efter gældende
priser.
Et skift til andet hold eller ændring af forløbet kræver altid skriftlig aftale.
1.7 Undervisningssprog og elevens forudsætninger
Undervisningen foregår på dansk. Eleven skal kunne forstå dansk på et niveau,
der gør det muligt at følge teoriundervisningen og modtage instruktioner
forsvarligt under den praktiske undervisning.
Køreskolen 5 Gear kan af hensyn til sikkerhed og undervisningens forsvarlige
gennemførelse afvise eller udsætte deltagelse, hvis elevens sproglige eller
personlige forudsætninger gør det uforsvarligt at gennemføre undervisningen.
Hvis et forløb forsinkes eller ikke kan gennemføres på grund af forhold hos
eleven, giver det ikke i sig selv ret til tilbagebetaling. Betalingsspørgsmålet
afgøres i så fald efter punkt 5.
1.8 Fremmøde og afbud
Eleven skal møde rettidigt til teoriundervisning, kørelektioner, manøvrebane,
glatbane og andre bookede aktiviteter.
Afbud til kørelektioner og andre individuelt bookede ydelser skal meddeles
senest 24 timer før det aftalte tidspunkt, medmindre en længere frist gælder for
den konkrete ydelse og er oplyst på forhånd.
Ved for sent afbud eller udeblivelse kan Køreskolen 5 Gear opkræve betaling for
den reserverede ydelse efter gældende prisliste, fordi tiden har været afsat til
eleven og normalt ikke kan disponeres på ny med så kort varsel.
Udeblivelse fra teoriundervisning giver ikke ret til tilbagebetaling, og eventuel
erstatningsundervisning eller indplacering på et senere hold sker kun efter
nærmere aftale og efter kapacitet.
Hvis elevens udeblivelser eller gentagne forsinkelser medfører, at det lovpligtige
undervisningsforløb ikke kan gennemføres som planlagt, kan eleven miste sin
plads på holdet. Dette ændrer ikke på elevens betalingsforpligtelser efter disse
handelsbetingelser.
1.9 Lektionsplan og lovpligtige dokumenter
Eleven skal medbringe den lovpligtige lektionsplan og øvrige nødvendige
dokumenter til de kørelektioner, hvor det kræves.
Hvis en planlagt kørelektion ikke lovligt eller praktisk kan gennemføres, fordi
eleven ikke har medbragt nødvendige dokumenter, behandles det som
udeblivelse eller for sent afbud. Køreskolen 5 Gear kan i så fald opkræve
betaling for den reserverede lektion efter gældende prisliste.
1.10 Sygdom og længerevarende fravær
Almindelig sygdom fritager ikke automatisk for betaling ved for sent afbud eller
udeblivelse.
Ved længerevarende eller alvorlig sygdom kan Køreskolen 5 Gear efter en
konkret vurdering bede om relevant dokumentation, for eksempel
lægeerklæring. Udgiften hertil afholdes af eleven.
Hvis eleven dokumenterer længerevarende sygdom eller anden væsentlig
hindring, kan Køreskolen 5 Gear efter konkret vurdering vælge at tilbyde pause i
forløbet, flytning til et senere hold eller anden praktisk løsning. Dette er en
individuel ordning og giver ikke i sig selv ret til tilbagebetaling ud over, hvad der
følger af ufravigelig lovgivning.
1.11 Alkohol, narkotika og sikkerhed
Det er strengt forbudt at møde op til teoriundervisning, kørelektioner eller andre
aktiviteter påvirket af alkohol, narkotika eller andre rusmidler.
Hvis Køreskolen 5 Gear vurderer, at en elev ikke kan deltage forsvarligt, kan
eleven afvises fra den pågældende undervisningsgang eller aktivitet. I sådanne
tilfælde betragtes den reserverede ydelse som udeblevet fra elevens side, og
den planlagte ydelse kan faktureres efter gældende prisliste.
Ved mistanke om strafbare forhold eller forhold af betydning for
færdselssikkerheden kan Køreskolen 5 Gear kontakte relevante myndigheder.
Grove eller gentagne overtrædelser kan medføre bortvisning fra forløbet. Ved
bortvisning som følge af elevens misligholdelse afgøres betalingsforpligtelsen
efter punkt 5.
1.12 Betaling, forfald, renter og rykkerprocedure
Betaling sker i henhold til fremsendt faktura og de angivne betalingsfrister.
Hvis en betalingsfrist overskrides, kan Køreskolen 5 Gear:
Sende rykkere
Aflyse den praktiske prøve og eleven står selv for betaling af nyt prøvegebyr,
samt de udgifter som køreskolen vil have forbundet ved en ny praktisk prøve.
Beregne morarenter i henhold til gældende lovgivning.
Opkræve rykkergebyr i henhold til gældende lovgivning.
Ved væsentlig betalingsmisligholdelse kan Køreskolen 5 Gear sætte
undervisningen i bero eller ophæve elevens adgang til at deltage i nye
undervisningsaktiviteter, indtil det forfaldne beløb er betalt. Dette fritager ikke
eleven for betalingsforpligtelser, der allerede er opstået.
P1.13 Praktiske krav før og under forløbet
Det er elevens eget ansvar rettidigt at sørge for de nødvendige forudsætninger
for at kunne gennemføre kørekortforløbet, herunder for eksempel:
Lægeerklæring,
Gyldigt førstehjælpskursus.
Myndighedsgodkendelser og ansøgninger, ogbooking og betaling af prøver og
offentlige gebyrer, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
Køreskolen 5 Gear kan vejlede om processen, men er ikke ansvarlig for
forsinkelser, aflysninger eller merudgifter, der skyldes forhold hos myndigheder,
kursusudbydere eller elevens egne forhold.
Eleven skal senest inden modul 2 have bestilt tid til lægerklæring,
førstehjælpsbevis og booket tid hos borgerservice, for at kunne følge det
tilmeldte hold.
Hvis eleven ikke opfylder de nødvendige krav rettidigt, og dette forsinker eller
forhindrer forløbet, giver det ikke ret til tilbagebetaling. Betalingsspørgsmålet
afgøres i så fald efter punkt 5.
1.14 Faglig vurdering, ekstra lektioner og køreprøve
Det er altid den ansvarlige kørelærer og Køreskolen 5 Gear, der vurderer, om
eleven har de nødvendige færdigheder til at gå videre i undervisningsforløbet
eller blive indstillet til teori- eller køreprøve.
Eleven bliver ikke indstillet til prøve, før Køreskolen 5 Gear fagligt vurderer, at
eleven er klar til det på et forsvarligt niveau.
Hvis eleven har behov for ekstra kørelektioner, ekstra teori eller anden
supplerende undervisning ud over den lovpligtige minimumspakke eller den
aftalte pakke, betales dette særskilt efter gældende prisliste.
Uenighed om elevens faglige niveau giver ikke ret til ophævelse af aftalen eller
tilbagebetaling for allerede aftalte eller leverede ydelser.
1.15 Skift af køreskole
Hvis eleven ønsker at skifte til en anden køreskole, skal dette meddeles
skriftligt.
Et skift af køreskole ophæver ikke i sig selv elevens økonomiske forpligtelser
over for Køreskolen 5 Gear. Køreskolen 5 Gear har fortsat krav på betaling i det
omfang, der følger af disse handelsbetingelser, herunder for leverede ydelser,
ikke-refunderbare dispositioner og dokumenteret tab, jf. punkt 5.
Udlevering af oplysninger, dokumentation eller administrativ håndtering i
forbindelse med skift kan ske mod betaling efter gældende prisliste, hvis
lovgivningen tillader det, og hvis prisen er oplyst på forhånd.
1.16 Ændringer fra Køreskolen 5 Gear
Køreskolen 5 Gear kan foretage sagligt begrundede ændringer i
undervisningsplanen, herunder ændringer af tider, rækkefølge, kørelærer,
køretøj eller undervisningssted, hvis det er nødvendigt på grund af sygdom,
vejrlig, myndighedskrav, tekniske problemer, sikkerhedsmæssige forhold eller
andre forhold uden for Køreskolen 5 Gears rimelige kontrol.
Køreskolen 5 Gear vil så vidt muligt tilbyde erstatningstid eller anden rimelig
løsning. Sådanne ændringer giver ikke i sig selv ret til at hæve aftalen eller
kræve forholdsmæssigt afslag, medmindre ændringen er væsentlig og går ud
over, hvad eleven med rimelighed må tåle.
1.17 Elever under 18 år
For elever under 18 år kræves skriftligt samtykke fra forælder eller værge før
opstart.
Køreskolen 5 Gear kan kræve, at forælder eller værge særskilt accepterer
betalingsansvar for elevens forløb. Køreskolen 5 Gear er berettiget til at afvise
opstart, indtil sådan accept er modtaget.
1.18 Personoplysninger og kommunikation
Køreskolen 5 Gear behandler elevens personoplysninger i det omfang, det er
nødvendigt for at administrere tilmelding, undervisning, betaling, booking og
lovpligtige forhold.
Køreskolen 5 Gear kan kommunikere med eleven via e-mail, telefon og sms om
undervisning, tider, afbud, betaling og andre forhold vedrørende forløbet.
Hvis eleven er under 18 år, kan relevant kommunikation også sendes til
forælder eller værge.
1.19 Klager
Eventuelle klager skal sendes skriftligt til info@5gear.dk.
Køreskolen 5 Gear opfordrer til, at eventuelle uenigheder søges løst i
mindelighed og hurtigst muligt efter, at problemet er opstået.
1.20 Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret.
Eventuelle tvister afgøres efter dansk rets almindelige regler, medmindre
ufravigelig forbrugerbeskyttende lovgivning bestemmer andet.
1.21 Ikrafttrædelse
Disse handelsbetingelser gælder fra d. 22/7 2026
Prisliste for Køreskolen 5 Gear
Gældende fra: 22/7 2026
Alle priser er i danske kroner og inkl. moms, medmindre andet er oplyst.
1.22 Standard og Guldhold
Lovpligtig pakke / Standardhold (dagshold) – kombineret kørsel – kategori B: 15.495
kr.
Lovpligtig pakke / Guldhold (aftenhold) – fleksible og kombineret kørsel – kategori
B: 17.995 kr.
Pakken omfatter de ydelser, der fremgår af den til enhver tid gældende
pakkeoversigt og aftalen med eleven.
1.23 Depositum
Depositum ved tilmelding: 1.500 kr.
Depositummet bliver fratrukket den oprindelige pris.
1.24 Tillægsydelser og ekstra lektioner
Ekstra kørelektion pr. lektion: 900 kr.
Leje af bil til prøven: 1.000 kr.
Administrationsgebyr: 250 kr.
Ekstra teoriundervisning / opsamlingsundervisning: 1.500 kr.
Særskilt holdskifte / genindplacering på nyt hold: 2.500 kr.
Administrativ håndtering ved skift af køreskole: 1.000 kr.
Ekstra planlægning / særbooking efter gentagne udeblivelser: 500 kr.
Ved brug af køreskolens skolevogn til praktisk prøve hæfter eleven for selvrisikoen på 5.000 kr., hvis eleven forvolder en skade under prøven. Skaden anmeldes af Køreskolen 5 Gear til Gjensidige.
1.25 Eksterne ydelser og offentlige gebyrer
Følgende ydelser er som udgangspunkt ikke inkluderet, medmindre det
udtrykkeligt fremgår af aftalen:
- Lægeerklæring
- Førstehjælpskursus
- Gebyrer til offentlige myndigheder
- Administrationsgebyr
- Pasfoto
- Leje af bil til prøve
1.26 Afbuds- og udeblivelsespolitik for Køreskolen 5 Gear
Denne afbuds- og udeblivelsespolitik er en del af handelsbetingelserne og
gælder for alle bookede undervisningsaktiviteter, herunder teori, kørelektioner,
manøvrebane, glatbane og andre reserverede ydelser.
1.27 Afbudsfrister
Kørelektioner og andre individuelt bookede tider: Afbud senest 24 timer før
aftalt tidspunkt.
Manøvrebane, glatbane og andre eksternt bookede aktiviteter: Afbud senest
10 hverdage før aftalte tidspunkt, som gælder hos den eksterne ved bookingen.
Teoriundervisning på hold: Udeblivelse giver ikke ret til tilbagebetaling eller
fradrag i pakkeprisen.
Afbud skal gives skriftligt via den kanal, Køreskolen 5 Gear har anvist, eller på
anden dokumenterbar måde.
1.28 For sent afbud og udeblivelse
Ved for sent afbud eller udeblivelse kan Køreskolen 5 Gear opkræve betaling for
den reserverede ydelse efter den gældende prisliste.
Hvis ydelsen ikke kan gennemføres, fordi eleven møder uden nødvendige
dokumenter, møder for sent i et sådant omfang at undervisningen ikke kan
gennemføres, eller ikke er egnet til at deltage forsvarligt, betragtes det som
udeblivelse.
1.29 Pris for afbud og udeblivelse
For sent afbud / udeblivelse til kørelektion / glemt lektionsplan: 1.800 kr.
For sent afbud / udeblivelse til manøvrebane / glemt ansøgning om
kørekort og lektionsplan: 2.500 kr.
For sent afbud / udeblivelse til glatbane glemt ansøgning om kørekort og
lektionsplan: 2.500 kr.
1.30 Sygdom
Almindelig sygdom fritager ikke automatisk for betaling ved for sent afbud eller
udeblivelse.
Ved længerevarende eller alvorlig sygdom kan Køreskolen 5 Gear efter konkret
vurdering vælge at tilbyde pause, ombooking eller anden løsning. Dette beror
altid på en individuel vurdering.
1.31 Gentagne udeblivelser
Ved gentagne udeblivelser, væsentlige forsinkelser eller manglende medvirken
kan Køreskolen 5 Gear:
kræve forudbetaling for kommende ydelser.
Sætte undervisningen i bero.
Flytte eleven til et senere hold mod betaling efter prislisten, eller ophøre med at
planlægge nye tider, indtil eleven har opfyldt sine betalingsforpligtelser.